
Cody
Cody er den dejligste og gladeste basse, der simpelthen blot har været så uheldig, at hans tidligere familie er gået fra hinanden, og med en splittet familie, er tiden der ikke til at aktivere ham korrekt.
Og korrekt aktivering af Cody er netop det ultimative kodeord, for han kræver rigtig meget, for ikke at kede sig. Han er blot en stor, høj-aktiv hvalp, og bliver hurtigt rastløs med lidt destruktive tendenser, når han er understimuleret, så vi skal have fundet en familie, der er gearet til at hans race-kombination.
Pointeren i ham er umådeligt udholden og han ville ELSKE at blive jagt- og spor-trænet, så det har høj prioritet. Han elsker at bære på ting, og få opgaver og det ville også kunne udnyttes i jagt-regi, men om han egner sig til fuldbyrdet jagt, det kan vi ikke vide. Men Cody er super intelligent og uhyre lærenem, så der er ingen tvivl om, at han bliver en drøm at arbejde med for den rette trænings-glade familie.
Vores bløde bøf her er vild med alle mennesker, og omgås også børn til ug. Han er pjattet med alle andre hunde, hvorimod katte er et seriøst jagtobjekt. Han er glad og kan virke voldsom, men der er intet ondt i ham. Han har siddet i bur i alene-hjemme-situationer, da han grundet understimulering har været destruktiv af kedsomhed, men det skal der laves om på i hans nye hjem.
Vi skal have Cody ud i hus og ud til en familie, der mangler en brugshund, for Cody skal bruges, ved siden af familielivet, ellers trives han ganske enkelt ikke.
sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr
Søg blandt alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Send ansøgning
Send en mail og fortæl os om dig selv, hvad du/I kan tilbyde og vedhæft gerne billeder af din familie og dit hjem.

Hent dit nye dyr
Når du er godkendt til adoption af dyret, du har søgt på, aftaler vi en tid og dato for, hvornår du kan hente dit nye familiemedlem.
Åbningstider
Nb. internatet er pt. lukket for besøgende.Mandag: Lukket
Tirsdag: 09.00 - 11.00
Ons, tors og fre: 15.00 - 17.00
Lør, søn og helligdage: 12.00 - 16.00
Dyreværnet
Islevdalvej 85
2610 Rødovre
Adresse
Islevdalvej 852610 Rødovre
Du er vores dyrehelt


