Marley (indekat)
Marley og Milo er to virkelig, lækre drenge, hvis ejer er blevet udstationeret for at tjene landet som soldat, og alle løsninger for at beholde dette vidunderlige makkerpar gik desværre i vasken. Derfor er de nu her i vores varetægt, og har allerede smeltet mange katte-hjerter herude, og de er nu klar til at charmere en masse besøgende.
De to katte er meget knyttede til hinanden, og skal derfor følges ad videre ud i nyt hjem. Hvor Milo er lidt enspænderen af de to overfor mennesker, så er Marley den virkelig sociale, der glad og gerne hilser på alt og alle.
Ingen af de to flotte fyre er vant til børn, og da de begge kærligheds-napper, hvis det hele kammer lidt over, så er disse drenge ikke egnede i en børnefamilie. Er der børn på daglig basis i deres kommende hjem, så skal det være store, kattevante +12-årige, der forstår samt respekterer kattes signaler og advarsler.
Ellers er Marley jo en kæmpestor charmetrold, hvor der medfølger en del pelspleje, og man skal kunne acceptere, at han snakker rigtig meget, og IKKE nødvendigvis kun om dagen, når man er vågen. Maine Coons ER sludrechatoller og meget vokale i deres måde at kommunikere på.
Dette må IKKE bliver et problem fremadrettet, og vi kommer til at foretrække familier, der har personlig erfaring med racen, så den vokalt kommunikative facon ikke kommer bag på nogen.
Milo og Marley har alle dage været lejlighedskatte, og vi kommer til at prioritere ansøgere, der også kan tilbyde et indhegnet voliere eller alternativt indhegnet altan til dem.
Neutraliseret indekat
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



