Cody
Cody er en super flot blanding af labrador og hvid schæfer. Han er udpræget schæfer i sit sind og personlighed, og vi kræver derfor personlig schæfer-og træningserfaring, for at komme i betragtning til denne wonder-boy.
Cody har et skyhøjt aktivitetsniveau, der ikke længere var tid til at dække dagligt og en uhensigtsmæssig adfærd med knurren og markeren. Da tidligere ejer venter barn, føltes det ikke længere trygt at beholde Cody i denne familie-konstellation, der snart forøges med en lille ny, og vi skal have fundet en ny familie til denne flotte fyr.
Charmetrolden her skal bruge en kyndig ejer, der med kærligt lederskab kan læse og respektere hans grænser, og udnytte hans store potentiale, for han higer decideret efter at arbejde og bruge sit kønne hoved. Han kunne meget vel trænes til noget brugshund eller sport på hobbyplan. Han vil ikke kunne trives med at være familie-hund alene uden en overbygning i form af træning i hvert fald. Nu skal han opleve at hans behov dækkes kontinuerligt og hver dag, og så er vi også overbeviste om, man får verdens mest loyale og lykkelige hund.
Han har i tidligere hjem boet med to katte og er god i sit møde med andre hunde. Kun andre schæfere kan nogen gange være en udfodring. Cody har været vant til at komme i hundeskov næsten dagligt. Han har i tidligere hjem kunne være alene hjemme en almindelig arbejdsdag og elsker at køre med på ture i bilen.
Han kræver en børnefri familie, der kan tilbyde ham et fremtidigt liv i hus. Han skal holdes slank og stærk på kvalitetsfoder og meget gerne med kosttilskud, der gavner hans led.Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



