Miss Moon (indekilling)
Miss Moon med - ikke bare det skønneste navn - men også det dejligste katteansigt, skal vi i en fart have fundet det skønneste hjem til. Hun er indleveret grundet sygdom hos tidligere ejer, så nu skal vi finde hendes sidste og blivende hjem.
Miss Moon er endnu bare en killing, som har livet og masser af fremtidige eventyr foran sig. Hun har været vant til børn i alderen 8+ år og er der anden kat i hendes kommende hjem, skal den være sød og venlig.
Hund har hun ikke været vant til.
Har du erfaring med racen eller langhårskatte, er det bestemt et plus. Derudover er Miss Moon også vant til at få tørret sine øjne dagligt.
Vi er solgt til stanglakrids over den her lækkerfis og det garanterer vi også, du bliver ved første øjekast!
Bemærk: Man kan udelukkende ansøge om adoption af killinger ved personligt fremmøde i Dyreværnets åbningstid. Man møder først killingerne ved et nyt besøg, hvis man vurderes til at være det perfekte match.
Neutraliseret indekilling.
VIGTIGT: Husk at medbringe husorden, så vi kan se, der er tilladelse til at have kat, hvor du bor. Lejligheden skal være et minimum af 70 kvadratmeter.
Sådan adopterer du et dyr

Find dit drømmedyr her på siden
Læs om alle de dejlige hunde, katte, kaniner og smådyr her på siden og find netop det dyr der passer perfekt til dig.

Kom på besøg på internatet
Kom i åbningstiden og fortæl om dig selv og hvad du kan tilbyde og hør mere info om det pågældende dyr, du er faldet for.

Udfyld en ansøgning hos os
Vurderer vi, du er et match, udfylder du en ansøgning. Godkendes du til adoption, aftaler vi en dato for, hvornår du kan hente dyret.
Du er vores dyrehelt



